Skal du tage kørekort til trailer?

Sommeren er over os, og det er højsæson for påhængskøretøjer på de danske landeveje. Her flokkes campingvogne, trailere fyldt med haveaffald og hestetrailere på vej til stævne. Der kan være flere udfordringer forbundet med at køre bil med trailer.

Bilen reagerer ikke helt som den plejer, der går ikke lige så hurtigt og det er besværligt at manøvrere på vejene i bymidten og på villavejene. Med hvad er reglerne egentlig for kørsel med trailer? Få svar i dette indlæg og brug eventuelt Find-Virksomhed.dk til at finde en lokal køreskole.

Kørekort til trailer

Skal du have et trailerkørekort for at køre med trailer bag på bilen? Det kommer an på hvad traileren og vogntoget (bil + trailer) vejer. Ønsker du at køre med en hestetrailer eller en stor campingvogn, kan det være nødvendigt med et trailerkørekort.

Med et almindeligt B-kørekort (personbil) må du køre med enhver trailer så længe den samlede vægt for bil og trailer ikke overstiger 3.500 kg. Vejer traileren under 750 kg, må du dog altid køre med den – hvis bilen er godkendt til det – og du behøver således ikke at regne på vogntogets samlede vægt.

Trailerkørekort giver bedre bilister

Et trailerkørekort har betegnelsen B/E og giver dig ret til at køre med trailer som vejer mere end 750 kg eller hvor den samlede vægt af bil og trailer overstiger 3.500 kg. Mange almindelige køreskoler tilbyder trailerkørekort, og selvom du ikke har aktuelle planer om at køre med store trailere, kan det være en god idé at tage kørekortet til trailer alligevel.

For det første bliver du bedre til at køre med alle slags trailere, og for det andet behøver du aldrig at bekymre dig om, hvilke trailere, du må køre med – så længe bilen er godkendt til det. Skal du til udlandet, kan der være andre regler for kørsel med trailer. Kører du derfor til udlandet med en stor campingvogn, er det vigtigt at have styr på reglerne.

For at tage et trailerkørekort skal du følge 4 teorilektioner og gennemgå 6 praktiske køretimer. Herefter er du klar til at aflægge en praktisk køreprøve. Når du har dit trailerkørekort, har du ret til at køre med en samlet totalvægt på op til 7.000 kg.

Kørekort til mellemstort vogntog

Siden 2013 har det været muligt at tage et såkaldt B+ -kørekort, som gælder til mellemstort vogntog. Kørekortet B+ giver dig ret til at føre et vogntog med en totalvægt på op til 4250 kg. Dette gælder uanset om anhængerens totalvægt overstiger 750 kg. B+ kan siges at være en light-udgave af det klassiske trailerkørekort, hvor trailerkørekortet B/E giver ret til at føre vogntog op til 7.000 mens B+ kun giver ret til vægt op til 4250 kg.

Undervisning og prøve er ens for de to kørekort. Forskellen finder man i stedet i prøven, hvor der anvendes en mindre trailer ved B+. Eftersom lektionerne er de samme og prisen ligeledes matcher hinanden, er der ikke den store fidus i at vælge B+ frem for det klassiske trailerkørekort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *