Sådan får du den bedste pris på en bil-handel

Centralt: Konstitutionelt Monarki med parlamentarisk styreform.
Et af de ældste repræsentative demokratier i verden.

Parlamentet Parlamentet er delt op i et underhus og et overhus, hvor disse er adskilt og placeret forskellige steder, og sammensat ud fra forskellige principper. Den mest magtfulde organ i britiske regeringer er kabinettet, som består af medlemmer fra Underhuset fra det parti, som har flertallet. Kabinettet styres i teorien af underhuset, hvis flertal kan fjerne kabinettet fra magten. Regeringen har dermed automatisk opbakning. Derfor dominerer regeringen Underhuset – ikke omvendt.

Underhuset, svarer til det danske folketing og har 659 pladser. Der er valg til underhuset hvert 5. år.

Premierministeren kan til enhver tid udskrive valg.

Overhuset har 742 medlemmer, hvor nogle har arvet deres plads, mens størstedelen udpeges af premierministeren.

Både underhuset og overhuset er involveret i den lovgivende proces, men det er underhuset der har den største politiske magt. Overhuset fungerer i stedet som en instans der kan forsinke en lov, men de kan ikke forhindrer den, hvis regeringen og et flertal i underhuset ønsker den vedtaget. Parlamentet er delt op i et underhus og et overhus, hvor disse er adskilt og placeret forskellige steder, og sammensat ud fra forskellige principper

Valgsystem I England har man valg i enkeltmandskredse, hvilket betyder at hver valgkreds kun sender en én repræsentant i underhuset, hvilket er den der har fået flest stemmer. Det parti der vinder valget er dem, der har vundet flest valgkredse.
Rule of Law

Danmark:
Litteratur fundet fra nettet.
Centralt: Det politiske system i DK kaldes parlamentarisme(styreformen). Det var først i 1953, at den blev stadfæstet i den danske forfatning – nemlig grundloven.

Folketinget er Danmarks parlament. Et parlament er en lovgivende forsamling. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstalsvalg (se typologi for valgsystemer). Valgene skal holdes som minimum hvert fjerde år – men statsministeren har også mulighed for at udskrive valg inden de 4 år er gået.

Spærregrænsen:
Man skal opnå mindst 2% af stemmerne for at blive repræsenteret i Folketinget. Da 2% af stemmerne normalt er tilstrækkeligt til 4 mandater, har de danske folketingspartier normalt altid 4 mandater i Folketinget.

Folketingets udvalg:
Alle udvalg varetager hver sit politiske sagsområde, der svarer til omtrent et af ministerens sagsområde. Lovforslag om folkeskolen bliver fx behandlet i uddannelsesudvalget, hvis sagsområdet svarer til uddannelsesministeriet.
Magtens tredeling: Selvom kongen ifølge Grundloven både står anført som en del af den lovgivende og den udøvende magt, har monarken i DK reelt ikke betydelig magt.

Den lovgivende magt (the legislature) er Folketinget. Her sidder 179 personer, heraf to fra Grønland og to fra Fæøerne, der er valgt af folket for en 4 årig periode. Folketinget fremsætter og vedtager love.

Den udøvende magt er regeringen. Den fremsætter sammen med Folketinget love, men står også for at forvalte og fortolke love i dagligdagens politiske ledelse.

Den dømmende magt er landets domstole. Domstolene er med til at fastslå og gennemføre de love, Folketinget har vedtaget. I Danmark er der tre instanser i domstolssystemet: byret, landsret og højesteret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *