For at kunne adskille den lovgivende forsamling fra andre forsamlinger, vil denne definition være nyttig: Forsamlinger der er organiseret for især politiske, men også i en vis grad til lovgivende formål.
Men for at kunne sammenligne forskellige typer af legislatures er det nødvendigt at skelne mellem dem. De to oftest brugte legislature typer er parlamentet og kongressen og disse skal derfor defineres forskelligt.
Det der adskiller de to typer er hvordan forholdet mellem “the legislature” og “the executive branch” (den udøvende magt) er.
Parlamentet
I denne type legislature, er forholdet således at den udøvende magt (prime minister/statsminister og ministrene/the cabinet) bliver valgt af the legislature. De valgte er ofte inden for egne kredse. derudover er “the executive branch” (regeringen) formelt ansvarlig over for “the legislature”igennem deres valgperiode. det betyder at de til hver en tid kan afsættes, hvis majoriteten af “the legislature” modsætter sig “the executive branch”. For at dette ikke skal virke for attraktivt følger der i kølvandet på en afsættelse af “the executive branch” også et valg for en ny legislature og man kan derfor risikere “mutual destruction”. der er derfor også en høj grad af fælles afhængighed over for hinanden.
Denne type system kaldes “fused-powers” og refereres til som parlamenter.
The presidential system/præsidentstyre
Her bliver den udøvende magt valgt af folket. I modsætning til det parlamentaristiske system er det ikke noget direkte ansvar mellem “the executive branch” og “the legislature”, udover en lille mulighed for at the legislature kan fjerne the executive branch.
Det præsidentielle system kaldes derfor “separation of power”, fordi at de to kerne-afdelinger er adskilt. Det er vigtigt at være opmærksom på at selvom separation-of-power systemer ofte er præsidentielle, findes der også ikke-præsidentielle separation-of-power systemer.
I modsætning til fused-power systemer, er der ikke en fælles betegnelse for legislatures, men de kaldes ofte for kongressen.
Traditionelt har “legislatures” fire primære funktioner. De fleste legislatures er engageret i alle fire funktioner, det varierer dog hvor meget relativ magt eller indflydelse legislaturene har i hver arena og i hvilket omfang de er prioriteret.
Disse er:
Linkage: Handler om hvordan the legislature skal linke befolkningen til regeringen. The legislature er altså dem der fører information i gennem de individuelle medlemmer fra “the local level demand” til regeringen og omvendt kan de informerer om love og regler der vedtages af regeringen til befolkningen.
Representation: Det forventes at medlemmerne af the legislature repræsentere deres vælgere. Folketingsmedlemmerne (legislators) er de primære led for politisk repræsentation for befolkningen.
Fordi at the legislature ofte består af forskellige partier, højner det deres repræsentativitet og det tillader dem også at være et offentligt forum for debat, hvor målet er at påvirke den offentlige holdning og de politiske outcoms.
Control/oversight: Muligheden for at kunne kontrollere regeringen er meget vigtig. Denne er oftest sikret gennem frie og fair valg.
Karakteristikken af kontrol-funktionen er mere fremtrædende ved fused-power systemer.
opsyn med “the executive branch” dækker over overvågning af de departementer i “the executive branch” der står for at implementere politikker, regelmæssig forpligtelse til at sikre sig at den politiske executive opfylder deres forpligtelser overfor befolkningen og korrekt adresserer de forskellige politikker landet har brug for.
Policy-making: I mange politiske systemer har the legislature også mulighed for at deltage i en policy-making process.
Hix&Høyland: 2011. s. 49:
EU har en to-kammerlovgiver, hvor Rådet repræsenterer staterne og de europæiske parlamenter repræsenterer borgerne. rådet(council) er meget magtfuld. Dog har Indførelsen, revisionen og udvidelsen af medbestemmelsesproceduren til dækning af lovgivningsområder har imidlertid flyttet EP tættere på rådet.
Rådet består af ministere fra regeringerne i EU-medlemslandene. Ministrene i rådet er som lovgivere i et parlament, idet de afvejer potentielle fordele for hele samfundet (EU) imod potentielle tab i deres egne valgkredse (deres stemmer). Dette kan føre til interessekonflikter mellem forskellige ministre.
