Man mærker det tydeligt, når man sætter sig bag rattet efter en dom for spirituskørsel. Bilen er den samme. Men verden udenfor er ændret. For nogen er det måneder, for andre år, hvor bilnøglerne har ligget i skuffen og ventet. Ikke fordi man ikke ville køre, men fordi man ikke måtte. Og det er måske netop der, det hele begynder: ikke ved promillen, men ved erkendelsen.
I Danmark er der en vej tilbage til retten til at køre bil, også efter man har forbrudt sig mod det mest fundamentale tillidsprincip i trafikken: at man møder ædru op. Hver eneste dag sidder domfældte for spirituskørsel og overvejer, hvordan de igen kan blive bilister. Ikke af lyst, men af nødvendighed. Arbejde, børn, livet – det kræver mobilitet.
Et af de mest omdiskuterede og oversete redskaber i denne genrejsning er den frivillige alkolåsordning. Ordningen blev indført for at tilbyde en slags mellemstation mellem straf og samfund. En mulighed for at vise vilje til forbedring, ikke bare med ord, men med handling, hver eneste gang tændingsnøglen drejes.
Princippet bag alkolåsordningen
En alkolås er en elektronisk anordning, der forvandler bilen til en slags moralsk prøvesten. Man puster i et mundstykke, og kun hvis udåndingsluften er fri for alkohol, får motoren lov at starte. For nogen lyder det som en formynderisk foranstaltning, men for mange er det en livline. Det er ikke et spørgsmål om mistillid, men om en teknologisk hånd i ryggen.
Hvis man har fået en ubetinget frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel, med en promille mellem 1,2 og 2,0, kan man, efter bøden er betalt, ansøge om at køre med alkolåse gennem borgerservice. Hvis man opfylder betingelserne, får man førerretten igen på betingelse af, at man deltager i alkolåsordningen. I stedet for 3 års ubetinget frakendelse, kan man komme ud at køre igen i løbet af 2-3 måneder efter man er taget for spritkørsel med alkolås.
Hvis man er taget med en promille over 2,0 får man fradømt førerretten ubetinget i 5 år, men kan efter 3 år, ansøge om at køre de sidste 2 år ( år 4 og år 5) med alkolås.
Det er et system med krav og kontrol, men også med menneskelighed. Det kræver blandt andet, at man betaler for installation og vedligeholdelse af alkolåsen selv – en ikke helt ubetydelig udgift, som dog kan vise sig langt billigere end den sociale og økonomiske isolation, en hverdag uden kørekort kan medføre.
Ordningen varer indtil de 3 års frakendelse er udløbet, og i den periode er man underlagt både teknikken og færdselsstyrelsen overvågning. Men man får lov at køre. Og det er ikke så lidt. For med retten til at køre følger også en forpligtelse til at tage ansvar – ikke kun for sig selv, men for alle os andre på vejene.
