Steder du kan spare for at få råd til en MC eller sportsvogn

EU trade centralt:
Handel var en af de første politiker, der blev delegeret ud til overnationalt niveau – og er enorm vigtigt for EU’s rolle som global aktør. Siden 1960’erne har EU forhandlet talrige bilaterale, regionale og multilaterale handelsaftaler med forskellige lande og regioner i verden. Både størrelsen af sit marked og mængden af handel gør EU til en nøgleaktør i disse forhandlinger. Som den største eksportør og den næststørste importør(efter USA) i verden i 2006 er EU en yderst attraktiv partner for præference handelsaftaler.

Hvem påvirker disse forhandlinger?
Reglerne i forhold til EU’s fælles udenrigshandelspolitikker står skrevet i Nice-traktaten. Handelspolitikken blev fra 2009, hvor Lissabon-traktaten trådte i kraft, underlagt den almindelige lovgivningsprocedure. Det indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet i samarbejde vedtager interne EU-retsakter på det handelspolitiske område. Europa-Parlamentet skal desuden godkende handelsaftaler med tredjelande.Det er desuden Europa-Kommissionen, der på vegne af de 28 medlemslande, forhandler aftaler om frihandel i Verdenshandelsorganisationen WTO eller aftaler med enkeltlande, som f.eks. Canada

– Det er ‘the council’, der repræsenterer medlemsstaterne. Forskellige medlemsstater har forskellige præferencer i internationale handelsforhandlinger.
– Når det kommer til handel, spiller kommissionen en afgørende rolle – deres holdning er ofte påvirket af rivalisering blandt forskellige generaldirektorater(fx inden for landbrug eller andet). Til dels kan kommissionens nationalitet også komme til at spille en rolle. Faktisk i nogle tilfælde tager kommissionen en holdning, der er i overrensstemmelse med deres oprindelseslands position.
– Andre institutioner konkurrerer også om at udøve indflydelse på EU’s beslutningstagen inden for international handel. EP selv om det kun har en lille formel indflydelse på EU’s handelspolitiske beslutninger, er det stadig en aktør, der skal regnes med.

Anti-dumping:
Når eksempelvis en kinesisk vare sælges i EU til en pris, der er lavere, end den normalt ville være i Kina, kaldes det dumping. Der findes detaljerede WTO-regler imod dumping, bl.a. muligheden for at indføre antidumpingtold. Disse regler er også omsat til EU-regler, og de administreres af Kommissionen. Der findes også EU-regler om beskyttelse mod ulovlig statsstøtte m.m.

EU trade negotiation EU trade negotiation:
Som det største handelsblok i verden forhandler EU handelsaftaler med lande på alle kontinenter.
→ Handelsaftaler er designet til at skabe bedre handlesmuligheder ved at: Åbne nye markeder for varer og tjenesteydelser, øge og beskytte investeringer, gøre handel hurtigere mm.

Handelsforhandlingsprocessen – ‘EU trade negotiations process’::

1: Forberedelsesfase:
– Kommissionen forsøger at finde ud af, om en vis handelsaftale vil være mulig
– Kommissionen præsentere muligheden for ‘the council’
– ‘The council’ giver kommissionen et specifikt mandat til at forhandle. ’
2: Forhandlingsfase:
– Kommissionen forhandler
– Forhandlinger ledes af Generaldirektoratet (af Handel).
– Kommissionen rapporterer om sagen til ‘The council’. (specifikt udvalgets artikel 133).
– Forskellige grupper kan også indsende bæredygtige implicitte behandlinger for at forsøge at påvirke Kommissionen. (Fx om økonomiske eller miljømæssige konsekvenser).
– Kommissionen underretter EP og ‘the council’ om, at de har en tekst til dem.
3: Godkendelsesfase:
– ‘The council’ signalerer sin hensigt om at underskrive
– traktaten går i foreløbig virkning
– EP stemmer om aftalen, og derefter godkender ‘the council’ det.

Samlet: Dette er den generelle ramme for handelsforhandlingsprocessen.

Applicering på ‘principal agent teorien’ Delegation:
– Alle MS(member-state) er ikke enige, så det giver kommissionen noget plads. → høj grad af autonomi for kommissionen.
– Mandat udarbejdet af ‘the council’.

Autonomi-strategier:
– Kommissionen har større information om forhandlingerne i WTO.
– Høj specialisering af generaldirektoratet (af handel)

Kontrolstrategier:
– Lav grad af efterfølgende kontrol, fordi MS i praksis havde meget svært ved at deltage i møder.
– MS vælger de kommissærer, de ønsker. → Fra hvilket land kommer de vigtigste kommissionsmedlemmer fra? Hvilken regering udpegede dem?

Generelt kan man frygte, at kommissionen er generelt mere bekymret over at få aftalen igennem end, hvad der kan være i det af indhold. Kommissionen er mere interesseret i at indgå aftaler. MS bekymrer sig mere om indholdet.

Kommissionens forhandlingsstyrke:
– Når MS er uenige med hinanden, forbedres Kommissionens forhandlingsstyrke:
→ Den indre styrke er øget;
→ mere diskretion for Kommissionen → stærkere Kommissionen over for Rådet.
– Svag ekstern styrke, da udenlandske aktører ved, at der er uenighed og kan forfølge “opdele og erobre” -strategier → bilaterale aftaler.

Er EU udemokratisk?
Why there is a democratic deficit in the EU: A response to Majone and Moravcsik
Hix, Simon and Follesdal, Andreas (2006)

Navn og Forfatter Why there is a democratic deficit in the EU: A response to Majone and Moravcsik
Hix, Simon and Follesdal, Andreas (2006)
Formål De vil modsvare Majone og Moravcsiks påstand om at EU er så demokratisk som det kan være.
Definitioner: Democratic deficit: skal involvere disse fem krav:
1. Europæisk integration har betydet mere magt til den udøvende, og mindre national parlamentarisk kontrol.
2. Det europæiske parlament er for svagt.
3. Der er ingen ”Europæiske valg”
4. EU er for distanceret fra vælgerne
5. EU vedtager love som ikke er støttet af størstedelen af den europæiske befolkning
Problemet med the democratic deficit: 1. EU’s design betyder at policy-making på et europæisk niveau er domineret af udøvende aktører (nationale ministre i det europæiske råd, regeringsvalgte i kommissionen). Problemet opstår fordi de udøvende aktører står uden for de nationale parlamenters kontrol, fordi de udøvende aktører er isolerede fra det nationale parlament, når de skal vedtage aftaler og derfor kan de nemt ignorere deres nationale parlament, når de laver aftaler i EU. Det betyder altså mindre magt til parlamentet og mere magt til de udøvende aktører.
2. Det europæiske parlament er for svagt sammenlignet med regeringerne i det europæiske råd. Selvom de er ligestillet det europæiske råd i EU’s legislature omkring beslutningsprocesser, er meget af EU’s lovgivning under radføringsprocesser, hvor parlamentet kun har begrænset magt.
3. Der er ingen ”europæiske valg”. Hverken nationale valg eller det europæiske parlamentsvalg er virkelige ”europæiske valg”. Det skyldes at europæiske issues ofte ikke indgår i de nationale valgkampe, og valget til det europæiske parlament bliver behandlet af såvel medier som partier som nationale ”mid-term contestants”. På individ-niveau ser borgerne det mere som et valg, hvor man udtrykker sin holdning mod EU. Manglen på valg betyder at EU-borgernes præferencer i forhold til emner i EU kun har en indirekte effekt på EU policy outcomes.
4. EU er for langt væk fra vælgerne. Der er både en psykologisk og en institutionel dimenion. Institutionelt er elektoral control over for Det europæiske råd og kommissionen for afskediget. Psykologisk er EU for anderledes fra de nationale demokratiske institutioner, som befolkningen er vant til. Det betyder at befolkningen ikke kan forstå og identificere sig med EU.
5. EU vedtager love som ikke er støttet af størstedelen af den europæiske befolkning. Regeringen har mulighed for at forpligte sig til love på det europæiske niveau, som de ikke kan få igennem på det nationale niveau. De private interesser i EU spiller også en rolle, da interessegrupper ikke skal kæmpe mod demokratiske partipolitikker, da det europæiske parlament ikke er den dominerende institution i EU.

Majones argumenter for at EU er demokratisk:

– EU er essentielt en regulativ stat, hvilket betyder at de vil producere politikker der er parato-efficiente.
– Ifølge denne fortolkning af EU, mener han ikke, at EU policy-making proces skal være demokratisk, da det vil resultere i fordelingspolitikker i stedet for parato efficiente politkkker. Hvilket vil underminerer i stedet for at højne legitimiteten
– I stedet mener Majone at EU oplever en ”credibility-crisis”, hvor løsningen er at finde en procedural løsning. Derfor skal EU have en mere transparent beslutningstagen.
– Ved at lave beslutningsprocessen mere transparent, igennem nogle procedurale mekanismer mener Majone at befolkningen skal acceptere EU som legitim og derfor vil de demokratiske problemer også forsvinde.

Moravcsik: Checks-and-Balances Limit Policy Drift

– Han har en kritik af alle fem democratic deficit krav.
– Til krav 1: han mener at de nationale regeringer er de mest direkte ansvarlige politikere i Europa. Mens EU forbliver en overvejende intergovernmental organisation, er beslutninger i Det europæiske råd og i ministerrådet ligeså gældende for nationale borgere som beslutninger der er taget i nationalstaten. Derfor mener han at EU styrker staten.
– Til krav 2: Han påpeger at man i de sidste to årtier har gjort meget for at styrke det europæiske parlament.
– Til krav 3: Han mener at EU’s policy-making er mere transparent end de fleste nationale systemer.
– Til krav 4: EU’s system af checks-and-balances betyder at der skal et stort overtal til for at politikker bliver vedtaget. Det betyder at EU-politikker er meget i midten, og ikke for liberale, som nogen mener.