Det Europæiske råd
Centrale aktører: Egen fast formand der vælges med et to årigt interval, der har ansvaret for at lede møderne, skabe fremdrift i deres arbejde, facilitere enighed og i samarbejde med kommissionens formand sikre kontinuitet på basis af ministerrådets arbejde.
Funktion: At tilføre samarbejdet den nødvendige fremdrift og udstikke de overordnede politiske retningslinjer.
diskuterer emner såsom: internationale kriser, traktatændringer, optagelse af nye medlemsstater samt omtålelige forhold, som sektorministrene ikke kunne blive enige om.
Beføjelser: Stort set ubegrænsede betinget af at der kan opnås konsensus mellem stats-og regeringschefer. DER behandler typisk emner som større kriser, traktatændringer, optagelse af nye medlemsstater og ømtålelige forhold, som sektor ministrene ikke kan blive enige om.
Organisering: Består af stats- og regeringscheferne, der mødes mindst fire gange årligt.
Samarbejde: En af de stærkeste institutioner i EU.
i tilfælde af krise som fx den finansielle krise, vil det europæiske råd mødes oftere end de 4 gange årligt, og denne tendens ser ud til at holde ved.
Bidrager med at løse vanskelige politiske situationer og sætter gang i nye integrationsinitiativer. står i spidsen for traktatændringer og optagelse af nye medlemslande.
da emnerne ofte er sensitive, medfører topmøderne øget mediebevågenhed og det medvirker til at EU bliver en vigtig del af det nationale mediebillede og den nationale politiske debat.
Dog kan noget af befolkningen tro at det der foregår i EU kun er det der foregår i det europæiske råd.
Ministerrådet (Rådet for Den Europæiske Union)
Centrale aktører Består af ministre fra medlemslandene. De repræsenterer de nationale regeringer og har beføjelse til at forpligte dem i forhandlingerne. Består altså af ministre fra medlemslandene, som i stigende grad stemmer på baggrund af kvalificeret flertal.
Funktion .At repræsentere medlemsstaternes interesser i EU-systemet
Beføjelser 1: Lovgivningsbeføjelser som afhængigt af proceduren varetages sammen med eller efter høring af Europa-Parlamentet.
2: Budgetbeføjelser sammen med Europa-Parlamentet
3: At udnævne medlemmerne af Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Organisering Pyramidestruktur med ministrene øverst, COREPER (de faste repræsentanters komité) i midten og arbejdsgrupperne nederst, som består af nationale eksperter med speciale inden for et specifikt arbejdsområde. Dertil kommer organiserede organer i form af formandskab og sekretariat.
ministerrådets konstellationer:
almindelige anliggender, udenrigsanliggender, økonomi og finans, landbrug og fiskeri, retlige og indre anliggender, beskærftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik, konkurrenceevne, transport, telekommunikation og energi, miljø og uddannelse, ungdom og kultur.
Samarbejde Ministerrådet fungerer sammen med den højtstående repræsentant som EU’s talerør i udenrigspolitiske sager.
Formandskabet skifter fra medlemsland til medlemsland hvert halve år, og i løbet af sin formandsskabsperiode kan man enten opbygge eller miste politisk kapital, alt efter hvor mange komplicerede sager man løser.
Arbejdsproces:
modtager lovforslag fra europa-kommissionen. det bliver sat på dagsordenen af COREPER, og kommer ofte til behandling i en relevant arbejdsgruppe, og sendes derefter tilbage til COREPER, denne proces kan fortsætte frem og tilbage indtil det vurderes at man kan sende forslaget til endelig drøftelse eller afstemning i ministerrådet.
ministerrådet arbejder ud fra en norm om konsensus, hvor man søger at indgå et kompromis, som alle parter kan acceptere.
Europa-parlamentet (EP)
centrale aktører Valgt på baggrund af fælleseuropæiske valg.
Funktion At repræsentere borgernes interesser i EU-systemet
fremstillet som havende særlig demokratisk legitimitet.
Beføjelser 1: Lovgivningsbeføjelse sammen med Ministerrådet – deltager i lovgivningsprocesser, graden af indflydelse afhænger af, hvilken beslutningsprocedure der er i spil.
2: Budgetbeføjelse sammen med Ministerrådet – de kan stille ændringsforslag til ministerrådets foreslåede udgave af budgettet, som ministerrådet derefter skal godkende.
fører tilsyn med at kommissionen forvalter budgetter efter udstukne retningslinjer, og hvert år godkende det.
3: Kontrolbeføjelse over Kommissionen – retten til at udpege formanden for kommissionen på baggrund af ministerrådets anbefalinger. de skal også kollektivt godkende formandens foreslåede kollegium af kommissærer.
De kan til en hver tid afsætte europa-kommissionen ved at vedtage et mistillidsvotum.
organisering Tæller 751 folkevalgte, der indgår i europæiske partigrupper. de sidder i en fem-årig periode. Ligesom i Folketinget foregår det meste arbejde i udvalg, hvor sager til plenarforsamlingen forbedres.
Samarbejde Typisk lovgivningsproces:
modtager et lovforslag fra kommissionen, som formandskonferencen henviser til behandling i det relevante udvalg. De skal udarbejde en betænkning, hvor ordføreren danner sig et overblik over de forskellige holdninger. her deltager kommissionen og ministerrådet med henblik på at besvare spørgsmål. efter en længere proces vil europa-parlamentet med simpelt flertal vedtage en fælles holdning, der ofte indebærer ændringsforslag til kommissionens forslag.
EU domstolen(Court of Justice – ECJ)
Centrale aktører EU-domstolen er en af unionens helt grundlæggende institutioner.
Funktion At værne om lov og ret ved fortolkning af unionsretten.
→ “Den europæiske unions domstol omfatter domstolen, retten (tidl. retten i første instans) og et anatl specialretter. Den sikrer overholdelse af lov ved ret fortolkning og anvendelsen af traktaterne” europa i forandring s. 107
EU-domstolen sikrer at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande og at lande og EU-institutioner overholder reglerne.
Afgøre altså om spillereglerne i det politiske systemet bliver overholdt. Forfatninger regulerer relationerne mellem de politiske aktører ved at definere, hvilken magt, der tilfalder henholdsvis parlamenter, regeringer, præsidenter og domstole.
EU-Domstolen består af tre underinstanser:
1. Domstolen, der er den øverste instans, og som hører sager fra nationale domstole til indledende afgørelser, omstødelse eller appel. Består af 1 dommer fra hvert EU-land samt 11 generaladvokater.
2. Retten i Første Instans, normalt forkortet Retten, som hører annullationssøgsmål fra individer, firmaer og, sjældnere, nationale regeringer (med fokus på antitrust, statsstøtte, handel, landbrug og varemærker). Består af 1 dommer fra hvert EU-land.
3. Retten for EU-personalesager, normalt forkortet EU-Personaleretten, en specialiseret domstol, der hører stridigheder mellem EU og dets medarbejdere. Består af 7 dommere.
Beføjelser 1: Traktatbrudssager:
– Når domstolen har en formodning om at et medlemsland ikke overholder fællesskabets traktater.
2: Annulationssøgsmål:
– Hvis en EU-retsakt menes at være i strid med EU-trakterne eller grundlæggende rettigheder, kan Domstolen blive bedt om at ophæve den – af et medlemsland, Rådet, Europa-kommisionen mm. Domstolen prøver altså lovligheden af en retsakt, som er vedtaget af samarbejdet. Disse sager kan anlægges af private aktører og EU’s institutioner, som mener at en retsakt skal erklæres ugyldig fordi den fx er mangelfuld.
3: Fortolkning af love (Præjudicielle forelæggelser):
– Hvor domstolen hjælper nationale domstole med at fortolke EU-retten i en given sag. De nationale domstole i EU-landene skal sikre, at EU-lovene anvendes korrekt, men domstolene i de forskellige lande kan fortolke reglerne forskellige. Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af en EU-retsakt, kan den spørge Domstolen til råds. Den samme mekanisme kan anvendes til at afgøre, om national ret eller praksis er forenelig med EU-retten.
Organisering EU-domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat, som assisteres af en række generaladvokater. Domstolen omfatter desuden flere hjælpe og specialiserede domstole.
Det mest almindelige er, at parlamentet udpeger alle eller nogle af dommerne til forfatningsdomstolens med en supermajoritet (fx 60%).
Samarbejde Sagerne skal fremlægges af andre aktører for den påbegynder arbejdet.
Der kan skelnes mellem to typer sager: præjudicielle sager og direkte spørgsmål.
EU-domstolen i kontekst Hvordan domstolen kan udfordrer staternes monopol:
Ved at gøre almindelige borgere til aktører og retssubjekter udfordrer EU statens magt. Ofte vil staten og borgeren have modstridende interesser. et klassisk eksempel på dette er sundhedsydelser, hvor staten er interesseret i at have monopol på dette, hvor borgeren er interesseret i at bryde statens monopol, ved at opnå ret til behandling i et andet medlemsland. På baggrund af dette kan borgeren vha. EU-regler og domsafgørelser udfordrer statens monopol, hvor især domstolen udvider fortolkningen af hvad der i traktatmæssig forstand kan forståes som en “tjenesteydelse”.
Formålsorienteret fortolkningsstil:
Domstolen lægger vægt på “present-day conditions”, hvilket betyder at love, traktater osv. altid fortolkes i lyset af den sociale og politiske udvikling. Man tillægger også også formål og værdier stor betydning.
EU-rettens virkning EU-domstolen adskiller sig fra andre internationale samarbejder, da almindelige borgere kan stille spørgsmålstegn ved deres egen regeringers overholdelse af EU-regler.
EU-retten har altså en direkte virkning, hvilket betyder at de påvirker staterne direkte. derudover har EU-retten også forgang over for den nationale domstol.
Unionens traktatretlige basis EU-retten dækker over EU’s samlede regel masse i form af traktater, sekundær lovgivning, domstolens retspraksis, internationale aftaler indgået af fællesskabet og diverse erklæringer.
traktaterne er den højeste retskilde i samarbejdet, som andre dele af unionsretten skal overholde.
Med Lissabon-traktaten skelner man mellem samarbejdsområder hvor man er overstatsligt og mellemstatsligt forpligtet.
Medlemslandene er per definition overnationalt forpligtet, men der er også undtagelser som fx forsvars- og sikkerhedspolitikken, hvor medlemslandene stadig arbejder på mellemstatslig basis, og hvor der grundlæggende er krav om enstemmighed. Afledt fællesskabsret, også kaldet sekundær lovgivning er det man i daglig tale kalder EU-lovgivning.
Kritik af domstolen: Nogle kritiserer domstolens øgede magt som værende i modsætning til det repræsentative demokrati og stiller spørgsmålet: Hvem kontrollerer dommerne, når de kontrollerer regeringerne? Ikke desto mindre er domstolens magt vokset i Europa. Politikerne har svært ved at tage et opgør med denne tendens, selvom de måtte ønske det, fordi deres horisont er næste valg, mens dommerne ofte sidder i embedet på livstid.
