Danmarks mindste motorcykel

Europa kommissionen (EC)
centrale aktører Svarer i mange henseender til den udøvende magt.
kommissionen ledes af et kollegium, som består af en kommissær fra hvert medlemsland. de sidder i en periode på 5 år. Der er både et kollegium af kommissærer og en række generaldirektorater(ministerier)
Funktion At fremme Unionens interesser afhængigt af nationale interesser.
Beføjelser 1: Initiativmonopol vedr. Fremsættelse af lovforslag.

2: Gennemføre og forvalte EU’s budgetter og politikker.

3: Fungerer som ‘traktatens vogter’, ved at håndhæve den gældendes unionsret.

4: Repræsentere Union internationalt.
organisering Består af en kommissær fra hver medlemsstat, som tildeles ansvar for et eller flere politikområder. Kommissæren leder et eller flere DG’er samt sit eget kabinet af personligt udpegede embedsfolk
Samarbejde Har initiativret vedrørende fremsættelse af lovgivning inden for de overnationale dele af samarbejdet. de overvåger udviklingen i EU.

Centralbanken (EB)
Funktion En selvstændig EU-institution.

At varetage eurozonens monetære politik
Beføjelser 1. fastsætte monetær politik med henblik på at fastholde prisstabilitet inden for eurozonen.
2. i bredere forstand sikre finansiel stabilitet inden for eurozonen
Organisering ECB befinder sig i spidsen for det europæiske system af centralbanker og ledes af et styrelsesråd, der består af lederne af eurolandenes nationalbanker samt seks ansatte fra selve ECB

Politiske issues:
•Women representation

Kvinders repræsentation:
‘Teksten: Does a critical mass exist? A comparative analysis of women’s legislative representation since 1950 – af Studlar & Mcallister(2002)
Faktorer der påvirker dette: 1: Valgsystemet:
PR(parlamentarisk/proportional repræsentation) bidrager til flere kvinder i parlamentet. Det skyldes blandt andet:
– Der lavere adgangsbarriere for både partier og individuelle kandidater.
– Desuden er der også flere kvinder, der stiller op under dette system.
– Her er der ligeledes flere partier.

Desuden har det vist sig, at kvinder vælges i større mængder, hvor konkurrencen om pladsen er mindre(Darcy et al, 1994).

Turnout: Turnout kan have en negativ effekt, hvis kvinder ikke stemmer så meget som mænd – især i tidligere år havde kvinder tendens til at stemme mindre end mænd, hvilket ville have en negativ indvirkning på kvinders repræsentation.
→ Obligatorisk afstemningssystem er medtaget for at måle nettoeffekten af turnout.

2: Politisk kultur:
– Postmaterialisme
– Kvinders tidlige valgret. Noget tyder på, at jo tidligere kvinder har fået politiske rettigheder, jo større er deres andel af pladser.

3: De politiske partiers evne til at ‘promovere’ kvinder:
– De mest direkte midler til at fremme kvinders rolle i politik er naturligvis via lovgivende organer – der giver et vis antal pladser til kvinder. Hidtil har ingen OECD-lande taget denne metode i anvendelse.
– I de senere år er der oprettet kvoter eller mål for politiske partier, der skal sikre en vis andel af kvindelige kandidater og som følge heraf en større andel af kvinder vælges som medlemmer. Kvoter har vist sig at have en stor indflydelse på stigende kvinders parlaments repræsentation(Matand, 1993) → kønskvoter kan altså ses som et middel til at fremme kvinder politiske integration. Har især været brugt i Norge og Sverige.

4: Økonomisk udvikling:
– Postmaterialisme er relateret til denne, da økonomisk udvikling giver postmaterialistiske værdier.
– Økonomisk udvikling er vigtigt for kvinders politiske fremskridt. Undersøgelser har identificeret den økonomiske udvikling i det pågældende land for at være positivt relateret til kvinders repræsentation.

Tekstens konklusion:
– Finder at valgsystemet er den stærkeste forklaringsfaktor til kvinders repræsentation.
– En politisk kultur har også en stor indflydelse.
Kvinders repræsentation i forskellige lande: Danmark:
Siden de danske kvinder fik stemmeret og blev valgbare i 1915, er der sket markante ændringer i kvinder forhold til politik.
→ Den danske udvikling er selvfølgelig præget af de forhold, der kendetegner en dansk politisk kultur. Men den er samtidig tæt forbundet med parallelle udviklinger i de andre nordiske lande.
– Desuden proportional repræsentation.

Sverige:
De har en proportional repræsentation, som ifølge artiklen har en positiv indvirkning på kvinders repræsentation.
– Den økonomiske vækst i Sverige har været forholdsvis høj, hvilket kunne forklare det store antal repræsenterede kvinder.
– Enfranchisement i 1921, som anses for længe siden, hvorfor dette burde have en positiv effekt.

Dog er der også nogle faktorer, der taler imod dette.
– Typisk nogle partier, der dominerer valget i Sverige. Ifølge artiklen fører den lave konkurrence til lavere repræsentation blandt kvinder.
– Kvoter blev imidlertid afvist.

Public Responsiveness

Public responsiveness
Taget fra holdtime: 5
Hvad er det? Henviser til at folk reagerer på, hvad politikere gør (primært politiske ændringer). Det handler om offentlighedens mulighed for at holde politikerne ansvarlige for politikker.
Hvorfor skal man bekymre sig om ‘public responsiveness’? – Det giver politikerne incitament til at lytte på vælgerne. Offentlighedens reaktion motiverer politikerne til at repræsentere offentlige meninger. Det giver mulighed for informerede offentlige præferencer.
– Hvis offentligheden ikke er lydhør, kan de ikke straffe eller belønne politikerne i deres handlinger, fordi de ikke ved, hvad de laver.
– Det er en vigtig mekanisme i det repræsentative demokrati, fordi offentlig reaktion øger grundlaget for repræsentation.
Hvorfor / hvordan kan føderalisme påvirke lydhørheden?
→ OBS: Kig yderligere på føderalisme under typologi-afsnitte. Fordele:
– Mere lokalpolitik kan øge offentligt engagement
– Borgerne er bedre i stand til at kontrollere / forstå lokalpolitik
– Bedre politisk præference passer, når gov’t er mere lokalt
– Nemmere at se ændringer, der er tæt på dig (regeringen øgede skoleudgifterne, der er en ny skole i mit nabolag)

Ulemper:
– Når magten er opdelt mellem forskellige regeringsniveauer, er det vanskeligere at afgøre, hvem der skal bebrejde / belønne.
– Delt kompetence er meget forvirrende, når det kommer til at skylde / belønne gov’ts.
– Gør det ekstra nemt for politikere at bebrejde skift (skyldsunddragelse).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *